Om mig

CERTIFICERET CLAIRVOYANT RÅDGIVER,
REIKI HEALER, STRESS RELEASE TERAPEUT

Therese Willstedt

Jeg er født og opvokset i Sverige, men siden mange år tilbage er Danmark mit hjem. Idag bor jeg på Møn sammen med min familie.

Jeg har, hvad man kan kalde for, et særligt sensitivt sansesystem. Siden barnsben har jeg sanset stemninger, vibrationsændringer, energistrukturer og bevidstheder - både i det materielle og immaterielle. Idag har jeg, takket være mine mange uddannelser, lært at forstå, forfine og disciplinere mit sansesystem, så det også er til gavn for andre.

Jeg er vokset op i en familie med akademikere, læger, præster og kunstnere. Tanker og diskussioner om krop og sjæl har således altid fyldt meget i min hverdag.

I min optik er vi først og fremmest energetiske væsner. Alting er opbygget af atomer inklusiv os mennesker. Og atomer er opbygget af kvarker og elektroner, som er energi i bevægelse. Det vil sige at vores kroppe, i bund og grund er energi. Ud over det, har vi, ligesom alt andet levende, en åndelig bevidsthed. Sjæl og krop er forbundet i et konstant samarbejde.

Vi er født med evnen til at føle energi. Vores kroppe er meget præcise og følsomme instrumenter, der måler og kommunikerer med alt, hvad der omgiver os. Men mange af os er desværre blevet oplært, fra en meget tidlig alder, til at ignorere hvad vores kroppe og vores sjæle prøver på at formidle.

Jeg har været aktiv professionel kunstner i største delen af mit liv. Jeg er uddannet scenekunstinstruktør og har bl.a instrueret på nogle af de største scener rundt omkring i Europa. Derudover har jeg arbejdet som dokumentarist, filmskaber og underviser i skuespil, instruktion og koreografi på højt niveau. Via mine studier og mit arbejde som Scenekunstchef og CEO, har jeg desuden erhvervet mig teoretisk viden og praktisk erfaring inden for ledelse, personaleudvikling, projektudvikling og virksomhedsudvikling.

At arbejde med mennesker og formidling har altid været mit kald, og selvom jeg nok altid har vist at jeg også skulle komme til at arbejde som behandler, var det først da mit liv tog en ny drejning, at jeg besluttede mig for at gå den vej. Jeg har selv oplevet langvarig stress i min krop, som kom til at tage overhånd og tvinge mig til forandring. Kombinationen af fysioterapi og healing var det som virkelig hjalp mig med at mærke mig selv på ny, og finde min egen indre balance. Jeg var fascineret over hvor effektivt og dybt disse behandlingsformer fungerede for mig, og det blev startskudet til de mange uddannelser jeg har taget indenfor dette område.

Min ambition er at støtte mennesker i deres rejse mod at finde tryghed og tillid til sig selv, til verden og til andre mennesker.
Samtidig vil jeg gerne bidrage til at afmystificere samarbejdet med den åndelige verden.

Jeg er certificeret Clairvoyant Rådgiver og Reiki Healer (2023) v. Marzcias Techau, som er en af Danmarks mest anerkendte Reikimester og Clairvoyante Medier. Jeg er også certificeret Stress Release Terapeut (2021) v. Rikke Anderberg, i Center For Kropsbevidsthed. Jeg er medlem i behandlerforeningen Healer-Ringen og arbejder udfra foreningens krav til god klinisk praksis og etisk adfærd. Det er vigtig for mig at sørge for at jeg løbende vedligeholder og opdaterer min faglige viden og videreuddanner mig. Du kan derfor være sikker på at få en tryg og professionel oplevelse med garanteret højt fagligt niveau.    

Du er velkommen at booke en gratis 10 minutters indledede samtale
eller booke en behandling. Du er også velkommen at kontakte mig for spørgsmål.